søndag den 28. november 2010

Weekend hygge




I weekenden Havde Jeg dejligt besøg fra Jylland - så det var en god undskyldning til at bage.


Jeg lavede "chokolade muffins" dog med lidt ændringer.
- erstattede mælken med stærk kaffe
- tilføjede 1 moset banan
- tilføjede 3 spsk kokos
- brugte 150 g groft hakket daim istedet for mørk chokolade.
Jeg eksperimenterede lidt med flødebollerne og brugte både mokka- og hindbæraroma i dem.. det blev rigtig godt. Jeg synes selv at hindbærsmagen var for syntestisk, men mine gæster elskede dem.. Jeg vil prøve selv at lave en hindbær sirup næste gang der skal laves flødeboller :)
Denne gang pyntede jeg flødebollerne med en lille flyvende fondant sommerfugl.
Da flødeboller var blevet overtrukket med mørk chokolade, var der en rest chokolade til overs.. Jeg lavede derfor chokolademandler..
Chokolade Mandler.
Rist mandlerne med skal i ovnen til de er gyldne, cirka 10 min.
lad dem køle af og vend dem i chokoladen.
Hæld noget kakaopulver i en plasticpose (Jeg synes det er bedst med nesquik kakao) hæld derefter mandlerne som nu er dækket af chokolade over i posen.. ryst posen og arbejd kakaoen ind i chokoladen.. hæld tilsidst mandlerne ud på et stykke bagepapir og lad dem størkne helt.
'de smager fantastisk :)

torsdag den 11. november 2010

Spiderman Kage



Så blev der lavet endnu en kage - for første gang en Spiderman kage.
Det er chokoladekage med hindbær og chokolde mouss.
Spindelsvævet er lavet af royal iceing.. som blot er æggehvide med flormelis - det bliver helt stift når det tørre..

God Torsdag :)

tirsdag den 9. november 2010

Kokos Toppe



Jeg fik pludselig lyst til at lave en omgang kokostoppe, da jeg alligevel havde gang i smeltet chokolade.
For sjov farvede jeg toppene i pink, rød og gul.. synes egentlig det ser meget festligt ud :)
Opskrift
75 g margarine eller smør
200 g kokosmel
150 g sukker
1 tsk vaniliesukker
2 æg
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Smelt smøret i en gryde - bland kokosmel, sukker og vaniliesukker i gryden og rør grundigt. Tilsæt derefter æg og rør til massen er jævn.
Sæt toppene på en bageplade med en teske, og brug fingrene til at forme toppene pæne og jævne.
bag toppene i ovenen i 10-15 min indtil de er gyldne i kanterne og på toppen.
Når de er afkølet kan man dyppe bundene i chokolade.

Endnu en omgang flødeboller...

Jeg er blevet inviteret til mortens aften imorgen ved min søde kusine.. Og hvad er mere oplagt end at jeg medbringer lidt flødeboller til kaffen :)
Denne gang er de pyntet med hakket hasselnødder og kokus - meget klassiske. Bundene er lavet af marcipan.

søndag den 7. november 2010

Hekse fingre



Så var der børne fødselsdag igen, og jeg lovede at lave lidt til kaffen. Jeg har længe haft lyst til at lave disse fingre, da de smager godt, er meget nemme og hurtige at lave.. og så synes både børn og voksne at de er rigtig sjove.

"Jorden" er kokosmel rystet med kakao, korset er lavet af fondant og rotterne er købt i fætter BR.

Jeg fandt inspiration og opskrift på http://min-kage.blogspot.com/ og på http://www.cakejournal.com/ :)

Opskriften er:

200 g blødt smør
200 g sukker
1 stort æg (letpisket)
400 g hvedemel

Smagsvariation
1 spsk vaniliesukker, 1 pose pebernødde krydderi, 1 pose brunkage krydderi, skal af en citron eller appelsin, erstat 50 g af melet med 50 g kakao.

Pisk smør og sukker sammen. Tilsæt æg og smags variant og sigt tilsidst melet i.
Dejen æltes let sammen og rulles til en pølse. pølsen rulles i film og lægges i køleskabet i ca 1,5 time.
Dejen kan nu endten rulles ud og udstikkes med diverse figure, eller man kan forme hekse fingre. Neglen på fingrene er lavet af en halv mandel.
Kagerne bages i 10-15 min ved 175 grader.

Go Fornøjelse :)

mandag den 1. november 2010

mini Cupcakes





I weekenden fyldte min bedste veninde 25 år - så jeg lavede selvfølgelig 100 mini cupcakes til hendes fest.
cupcakes'ne er chokolade/kanel muffins med banan og hindbær muffins med hvid chokolade.
Begge slags cupcakes er toppet med creme cheese smørcreme med lidt lime i.
undskyld billede kvaliteten, de er taget hurtigt med min tlf :)