mandag den 23. september 2013

Brownie med skumfiduser og kaffe

I fredags skulle jeg til fødselsdag ved min veninde. Hun ønskede sig kage til festen.. så jeg bagte en brownie torsdag aften og lod den være i køleskabet indtil fredag eftermiddag.
Opskriften er Jyttes brownie som jeg elsker :) Men denne gang tilføjede jeg 50 g mini skumfiduser og 2 spsk espresso nescafe pulver. 
Skumfiduserne giver en lidt sej konsistens nogen steder i dejen og kaffen giver lige et lille snært af kaffe. Hvis man gerne vil have en kraftigere kaffe smag skal man tilsætte ca 4 spsk nescafe kaffe. 
Der bliver lidt mere dej når man tilsætter skumfiduserne, så denne gang blev kagen bagt i 23 minutter. man må prøve sig lidt frem. Kagen bliver noget mere fast når den kommer i køleskabet og køler af. og der er jo ikke noget værre end en brownie der er bagt for meget. 

For nogle uger siden prøve bagte jeg med skumfiduserne i, her tilsatte jeg også 150 g hvid chokolade hakket meget groft - det smagte fantastisk med de hvide chokolade stykker i.
Derudover kan jeg godt lide at kagen er lidt rustik, så jeg hakker ikke mine nødder.. men kommer dem bare hele i dejen.

Man kan variere sin brownie på mange måder..

- Revet skal fra 2 økologiske lime 
- Brug chokolade med fx appelsin smag og tilsæt lidt revet appelsin skal
- Tilsæt lidt lakridspulver og evt noget hakket lakrids
- Tilsæt M&M's i dejen
- Brug pistacie nødder
- Tilsæt groft hakket hvid chokolade i dejen 



Mini skumfiduser


jeg havde en masse mandler og hasselnødder,
så de blev brugt


Brownien før den blev bagt


Brownien er lige kommet ud af ovnen


Jeg skærer min brownie ud i små stykker når den er helt kold


Her kan man se de hele nødder i brownien


Man kan se de bagte skumfiduser på toppen af brownien

onsdag den 18. september 2013

Gammeldags æblekage

Igår var det min tur til at holde madklub, og da både økonomien og tiden er lidt presset i denne måned - måtte det gerne være en nem og billig løsning. Jeg gik i tænkeboks og fandt frem til gammeldags æblekage. 
Jeg husker det som en af mine livretter da jeg var lille og min mor lavede det til os.
I sidste uge fik jeg en pose æblegrød min bror havde kogt, men da denne var blevet brugt tyede jeg til den ultra nemme løsning (som iøvrigt smager fint) nemlig købe æblegrød.

Jeg købte 3 pakker æblegrød, og en halv liter fløde - så er der rigeligt til 8-10 personer.

Æblekageraspen lavede jeg selv, da jeg synes det smager bedst. Man kan også købe den, eller bruge knust makroner.

Opskrift æblekagerasp
til ca 8 personer

1 spsk rigtig smør (ikke kærgården ect.)
1 dl sukker
2 dl rasp.

- Smelt smørret på en pande, gerne med lidt høje kanter
- Bland rasp og sukker og kom det på panden
- Rør indtil sukkeret er karamelliseret og raspen er crunchy. Det tager ca 10 minutter
- Hæld raspen ud på et stykke bagepapir og lad det køle helt af
- Man kan gemme raspen i en lufttæt beholder eller i et sylteglas.

Jeg lavede 2 portioner, da jeg elsker æblekage med rigeligt rasp.. Der blev noget tilovers, og det er nu gemt i et glas.

OBS: Æblekagen er helt klart bedst hvis man først pisker fløden og ligger lagene sammen lige før servering :)



raspen + sukker på panden


Her er æblekageraspen da den er afkølet og færdig


En stor portion æblekage med masser af flødeskum
Jeg brugte knap en halv liter fløde.


Æblekage til 8-10 personer til under 50 kr
Hvis man selv vil lave æblegrøden kan man finde utallige opskrifter på nettet, og det er jo lige sæson. 
Men pas på at grøden ikke bliver for sød når den skal bruges til gammeldags æblekage


Her er et billede fra www.cphfoodie.com jeg har lånt,
for at vise at man kan anrette æblekage rigtig fint


Og her et billede fra www.foodfanatic.dk til inspiration :)